Er ISIS-produkterne ikke meget dyrere end traditionelle produkter?

ISIS-produkterne koster ofte det samme som traditionelle mærkevareprodukter med sukker og fedt. Nogle koster 1-2 kr. mere, og enkelte produkter som fx ISIS' sødemidler er noget dyrere end traditionelt sukker. Det skyldes, at mange af ingredienserne, som ISIS bruger, er op til 10 gange dyrere end fx sukker. Til gengæld får man også et produkt, som smager godt og som ernæringsmæssigt er bedre end traditionelle produkter.

 

Hvor kan man købe ISIS is i små bægre?

Mange oplever at få serveret ISIS is i et lille portionsbæger, når de er på hospitalet. Det er desværre ikke muligt at købe disse små portionsbægre i supermarkederne. De bliver desværre kun solgt til cateringgrossister, som sælger dem videre til plejehjem, hospitaler, storkøkkener osv. Hvis du gerne vil købe dem, skal du altså have kontakt til et firma, som får leveret varer af en cateringgrossist.

 

Hvilket sødemiddel skal man bruge til at sylte?

Til syltning anbefaler vi at bruge ISIS Perfect Sød. Der skal dog tilsættes mere geleringsmiddel end i den traditionelle opskrift, da marmeladen ellers vil blive for tynd.

 

Hvordan bruger jeg Perfect Fit i stedet for sukker?

Her ser du en ganske almindelig opskrift med sukker og fedt.

300 g margarine

500 g sukker

4 æg

3 ¾ dl mælk

450 g mel

4 tsk. vanille

3 spsk. kakao

4 tsk. bagepulver

 

Mængden af fedtstof halveres, så der kun tilsættes 150 g margarine i opskriften. De 500 g sukker erstattes med 60 g Perfect Fit pr. 100 g sukker. Det vil sige 5 x 60 g = 300 g Perfect Fit. Der skal altså tilsættes 300 g Perfect Fit og slet ikke noget sukker. De øvrige ingredienser er det samme. Husk altid at blande Perfect Fit med de andre tørre ingredienser. Derefter kan de tørre ingredienser blandes med æg, mælk osv.

 

Er der forskel på Sukkerfri slik og chokolade?

I mange supermarkeder kan man købe sukkerfri chokolade og slik, men ofte er der ikke den store ernæringsmæssige fordel i at vælge disse produkter frem for traditionelle produkter.

 

Meget ”sukkerfri” chokolade har et højt fedtindhold - ofte højere end i almindelig chokolade. Derudover er der i ”sukkerfri” slik og chokolade ofte brugt nogle sødemidler, der er energigivende, og som dermed indeholder en del kalorier og påvirker blodsukkeret. De sødestoffer, som du skal undgå, er: Fructose (frugtsukker), Sorbitol, Lactitol, Maltitol, Maltitolsirup, Xylitol (Birkesød), Maltodextrin og Isomalt. De tilladte sødestoffer, som ikke er energigivende og ikke påvirker blodsukkeret, er: Cyklamat, Sakkarin, Aspartam, Acesulfam Kalium, Sucralose, Erythritol, Thaumatin og Neohesperidin DC.

 

Er der alle mulige kunstige tilsætningsstoffer og ingredienser i ISIS?

Vi erstatter sukker og fedt med sødemidler og kostfibre, der stammer fra planter. Vi bruger ingredienser, som også findes i de traditionelle produkter. Derudover anvender vi kun naturlig farve og naturlig eller naturidentiske aromaer.

 

Hvordan laver man sukkerfri glasur?

Man kan desværre ikke lave en traditionel glasur med flormelis og vand, der ikke er tilsat sukker. Men man kan lave en lækker ”smørcreme” glasur. Tag en pose ISIS Mousse med chokolade eller kakao/mocca smag og pisk med 1 dl mælk med en håndmixer i et par minutter. Du kan se flere spændende opskrifter her.

 

Kan man ikke købe direkte hos jer?

Nej, det er desværre ikke muligt at købe direkte hos os, men ISIS' produkter kan købes i de fleste supermarkeder. Hvis du har svært ved at finde et produkt, er du velkommen til at kontakte os pr. telefon eller mail.

 

Kan man købe ISIS i Sverige?

Nej, ISIS' produkter kan kun købes i Danmark.

 

Hvorfor er der så mange kostfibre i mange af ISIS-produkterne?

Det unikke ved ISIS' produkter er, at sukker er erstattet af kostfibre og intensive sødemidler. Fibrene fungerer som kalorielet fyldstof uden at påvirke smag eller konsistens. Det er et nødvendigt supplement til de intensive sødemidler, som ikke fylder ret meget. Kostfibrene er med til at give en god konsistens. Mange andre ”sukkerfri” og/eller energireducerede produkter indeholder stadig en del sukker og sukkeralkoholer, hvilket kun giver en mindre energireduktion. ISIS' produkter indeholder ikke polyoler, der selv i små mængder kan virke afførende.